(Datalogisk filosofi)

Service og forenklinger eller overvågning og kontrol.

Hvor går grænsen og hvem har ansvaret.

Et argumenterende essay af Bjørk Boye Busch.

 

 

Man hører ofte udtryk som: "Vi må følge med udviklingen", "Vi kan ikke modsætte os udviklingen" eller "Det er en naturlig konsekvens af udviklingen". Disse sætninger er alle udtryk for en opfattelse af, at udviklingen er noget der er en selvbærende proces.

Jeg vil i det følgende argumentere for at anvendelsen af edb i det danske samfund ofte er baseret på den hårde systemtænkning og er med til at forstærke det mekanistiske syn og hermed bliver selvforstærkende. Jeg vil desuden argumentere for at systemudvikleren ofte vil komme i etiske konflikter (f.eks. med udgangspunkt i ACM´s etiske kodeks), der kun kan forstås med et dialektisk syn.

Tager vi udgangspunkt i etableringen af det centrale personregister var formålet tydeligt at kunne identificere den enkelte borger entydigt. Systemet skulle anvendes til forenkling og effektivisering af den offentlige administration, f.eks gennem statistisk materiale om befolkningsfordelingen på alder og køn.

Hvis man ikke opfatter tildelingen af et nummer som fremmedgørelse og indgreb i individets integritet, kan systemet ikke umiddelbart opfattes som et etisk problem. Hvis systemudvikleren derimod opfatter systemet som en mulig basis for overvågning af den enkelte borger forholder sagen sig ganske anderledes. Systemet tjener samtidig et godt formål som beslutningsgrundlag om f.eks. behovet for skoler. Endelig er systemet en konsekvens af en demokratisk beslutning og systemudvikler vil ved at sige fra modarbejde en demokratisk beslutning.

Engang I 80'erne blev en lille pige blev bortført og politiet anvendte CPR-registeret til generel søgning på kvindenavnet Tanja. Muligheden for søgningen er skabt da registret blev til, men hvad var konsekvensen. Principielt dannede alene navnet Tanja udgangspunkt for en mistanke i denne sag, hvilket har konsekvenser for samfundets retsopfattelse. Eksemplet viser igen de etiske konflikter, dels i forhold til den aktuelle anvendelse, hvor hensynet til den lille pige må afvejes med såvel princippet om retsbevidstheden, dels i forhold til de langsigtede konsekvenser af udviklingen af cpr-registeret.

Eksemplet viser også at udvidelsen af anvendelsesområdet følger af muligheden.

Den offentlige forvaltning udvider senere med registrering af sociale data, der igen tager udgangspunkt i et ønske om en mere effektiv administration med rationelle beslutninger der ikke er muligt uden de nye systemer. Samkøring med andre registre med henblik på kontrol skabes i kølvandet på muligheden, igen uden at det er en del af det første udviklingsgrundlag.

Systemudviklerne vil også i dette tilfælde stå i en etisk konflikt mellem hensynet til det enkelte individ, hensyn til kravet om individet skal overholdelse af loven og konsekvenserne for sig selv og sin familie ved ikke at påtage sig udviklingen af systemet.

Tager vi udgangspunkt i indførelsen af dankortsystemet, kan dette blot opfattes som en service, der giver letter adgang til kontanter uden for pengeinstitutternes åbningstid. Systemudviklerne kan ud fra dette perspektiv ikke have nogen etiske problemer. Brugen af DAN-kort åbner imidlertid op for en række udvidelser, idet det er muligt at følge kortets indehaver, hver gang han hæver penge, hvilket kan anvendes til overvågning og dette giver en etisk konflikt. Systemet virker selvforstærkende ved at det dels bliver mere udbredt og mere besværligt at undvære og dels kan man ved at se på sine kontooversigter se at servicen og den mulige kontrol udvides, idet det tydeligt fremgår i klar tekst, hvor man anvender sit kort. Ved samkøring af disse systemer sammen med øvrige kan man få et tydeligt billede af personens færden. Pengeinstitutterne vil senere kunne anvende informationerne til at danne en brugerprofil, med begrundelsen at de så kan yde en bedre kundeservice, ligesom de kan sælge informationerne til gengæld for at give billigere service. Systemudviklerne vil i forbindelse med sådanne systemer igen komme i etiske konflikter, idet systemerne både kan være af det gode og give anledning til misbrug.

Da telefonselskaberne gik over til digitale telefoncentraler blev mekaniske tællere erstattet af edbregistreringer, hvilket åbnede op for en ny service "specificeret regning". I forbindelse med afregningessystemet bliver de enkelte telefonsamtaler registreret og for at få grundlag for specifikationerne var det blot at opsamle dataene som enkelt posteringer i stedet for en sum. Hvis vi går tilbage i tiden til 1975 gav afsløringen af efterretningstjenesternes telefonaflytning anledning til stor skandale og debat. Der blev taget afstand fra systematiske registreringer ud fra etiske grunde, men under 20 år efter blev en langt mere systematisk registrering muligt at gennemføre alene ud fra et administrativt argument. Systemudviklerne vil også i dette tilfælde komme i en etisk konflikt. Er de i orden at registrere informationerne så abonnenten kan få mulighed for at få grundlaget for sin regning og føre kontrol med denne, eller er det ikke i orden at telefonselskaberne opsamler så personlige informationer, da de let kan misbruges.

Brugen af internet udvides i øjeblikket hurtigt. Både offentlige, halvoffentlige og private organisationer/virksomheder bliver koblet på nettet, igen er udgangspunktet ofte billigere og enklere administration, hvad enten det drejer sig om registrering af elmålere, pengeoverførsler eller varekøb over nettet . Anvendelsen trænger ind i den enkelte borgers private hjem som et tilbud og banker m.fl. lokker folk til at anskaffe udstyr med finansieringsmuligheder. Der opstår nye skel mellem dem der anvender edb og dem der ikke har råd eller føler sig istand til at klare den nye teknologi. Igen vil systemudviklerne i en etisk konflikt når de udvikler systemer til alle og det ikke er alle der har mulighed for at anvende dem.

Et andet etisk dilemma er hvordan systemudvikleren skal forholde sig til de nye systemer der indeholder mulighed for at foretage automatisk registrering ved installation, igen af hensyn til forenkling og service. Her kan man spørge om det er systemet eller brugeren der skal sikre de nødvendige licenser m.m.

Jeg har nu argumenteret for at anvendelsen af edb ofte er baseret på hård systemtænkning, idet jeg harudvalgt centrale systemer i den offentlige forvaltning, i betalingsverden, telefonselskaberne og endelig udbydere af systemer på internet. Jeg også i eksemplerne vist at systemer let udvider deres anvendelsesområde i en mekanistisk retning når de er indført og dermed at en tendens til at udviklingen bliver selvforstærkende.

I mine eksempler har jeg vist at systemudvikleren let kan komme i etiske konflikter hvor der ikke er nogle enkle valg. Tager vi udgangspunkt i brugen personregistret og den senere udvidelse vil positivisten opfatte de etiske konflikter som manglende regler for anvendelsen og ikke en interessekonflikt. Romantikeren vil tilsvarende ikke se det fordelagtige i registreringsmuligheden, hvorimod et dialektisk udgangspunkt vil åbne op for at se interessekonflikten og også sin egen rolle i denne interessekonflikt som aktør. Det samme forhold gør sig gældende i forhold til dankortsystemet og telefonsystemet. I forhold til brugen af nettet vil positivisten igen se anvendelsesmulighederne som forenklinger mens romantikeren vil se muligheden for selvrealisering. Dialektikeren vil kunne se interessemodsætningerne men også mulighederne for forandringer i en demokratisk retning, hvor nettet kan danne basis for nye magtstrukturer.

Dialektikeren vil som følge af en begrænset mulighed for direkte indflydelse på brugen af systemerne da retten til brugen tilfalder systemejeren og systemudvikleren ender ofte i rollen som konstruktør og denne tendens øges når systemudvikleren ikke har direkte kontakt med alle berørte parter som i ovenstående eksempler. For som dialektiker at kunne handle etisk i forhold til den rolle må systemudvikleren derfor kanalisere sin indsigt og påvirkningsmulighed over i mere kollektive former, ved at engagere sig i den politiske debat om mål og midler. Kun herved kan systemudvikleren opfylde sit moralske ansvar for brugen af de systemer han udvikler.

Argumentationen om etik kunne også have været ført ud fra de konflikter der udspiller sig mellem den der betjener systemet, den der ejer systemet og systemudvikleren. Jeg har dog med vilje valgt et udgangspunkt der involvere andre, da det er i forhold til dette er vanskeligst at opstille etiske regler.