(Datalogisk filosofi)

I dette essay vil jeg argumentere for nødvendigheden af dialektisk systemtænkning i forbindelse med almindelig systemudvikling, hvor der tages et vist hensyn til brugeren eller hvor denne ligefrem inddrages i systemudviklingesprocessen.

Som illustration af brugerens situation i forbindelse med systemudvikling kan man forestille sig et lønningskontor i en produktionsvirksomhed hvor man i det gamle system har to ansatte, der kontrollere urkort og jobkort, samt registrerer disse på edb, kontrollerer lønkort m.m. Brugerne er fortrolige med arbejdsprocessen som ligger i faste rammer, der er meget rutinepræget. Man kan næppe forestille sig at et nyt system ikke vil give anledning til en række ændringer i arbejdssituationen uanset hvad det bliver for et system. Brugeren vil opleve at der stilles nye krav som han/hun skal leve op til. Der bliver oftest tale om et nyt job eller der er måske risiko for fyring. Hvis brugeren inddrages i systemudviklingen vil den viden og indsats der gøres kunne bidrage til fyringer af ham/hende selv eller kollegaer. Dette er i hvert fald ofte en realitet, hvis vi ser historisk på det.

Virksomhedens udgangspunkt er i et kapitalistisk samfund, at skabe størst mulig overskud, hvilket indebærer brug af færrest mulige ressourcer såvel til udvikling som drift af nye systemer. Det er virksomheden der er systemejeren og driftsherre i forbindelse med systemudvikling og har hermed den største magt.

Den tredje part er systemudvikleren der har følgende udgangspunkt: han/hun lever af at udvikle systemer og er således afhængig af at virksomheden vil betale for udviklingen (dette gælder uanset om man er ansat i virksomheden eller et konsulent/software-hus). Succeskriterierne for systemudviklingen er derfor også af personlige karakter for systemudvikleren, idet denne dog kan antages at være bundet af et sæt etiske og moralske spilleregler, der er kulturelt betinget, hvilket i vores kultur indebærer forhold som hensyn til andre mennesker og medindflydelse/demokrati.

Jeg har nu illustreret tre parters udgangspunkt i forbindelse med systemudvikling og herigennem godtgjort, at de har forskellige udgangspunkter. Der fremgår at der kan være konflikter i mellem parternes udgangspunkter. Dette gælder således imellem virksomhedens ønske om at mindske resourceforbrug og brugerens ønske om at beholde sit job, ligesom det gælder mellem systemudviklerens ønske om at tage hensyn til brugeren, virksomhedens krav om besparelse og hans/hendes behov for succes for at bevare sit eget job.

Jeg vil nu argumentere for, at uanset hvilken af parterne der tages udgangspunkt i, er der behov for at anvende dialektisk systemtænkning.

Hvis vi tager udgangspunkt i brugerens egen situation vil det være oplagt at anlægge et romantisk syn, idet brugeren kan ønske at få størst mulig frihed og et rigt og varieret arbejdsliv. Brugeren er imidlertid en del af virksomheden og bliver nødt til at bidrage til løsning af arbejdsopgaver i samspil med andre og der er derfor brug for fælles spilleregler, der muliggører kommunikation og koordinering. Da vi lever i et kapitalistisk samfund er det endvidere en betingelse for bevarelsen af arbejdspladsen, at der er en vis effektivitet, hvilket er basseret på den mekaniske systemtænkning. Brugeren bliver også nødt til at acceptere en portion rationel tankegang i samarbejdet med systemudvikleren for at kunne få indflydelse på et nyt system, da det er en del af systemudviklerens succeskriterie. Brugeren har således interesse i såvel den romantiske som den mekaniske systemtænkning og bliver derfor nødt til at være dialektisk i sin opfattelse.

Hvis vi tager udgangspunkt i virksomheden vil det være oplagt at anlægge et mekanisk syn, hvor medarbejderen blot er et produktionsredskab, der kan udskiftes når det er rentabelt. Dette er imidlertid en altfor snæver betragtning. For det første er virksomheden imidlertid bundet af en række normer i samfundet såsom demokrati og hensyntagen til mennesker. For det andet er det langtfra altid muligt at vurdere rentabiliteten. Hvordan skal man f. eks. opøre de økonomiske omkostninger ved at medarbejderne er utrykke eller ved at de er umutiverede og ikke bidrager til systemudvikling. Sådanne faktorer kan ikke gøres op objektivt, hvilket er fundamentet for det mekaniske syn. Virksomheden bliver således også nødt til at være dialektisk i sin opfattelse.

Den sidste part var systemudvikleren, der er i den vanskeligste position. Hvis der anlægges et mekanisk syn ses der for det første bort fra den personlige interessekonflikt han/hun har i systemudviklingen. For det andet ignoreres den interesse brugeren kan have i at tilbageholde informationer og "sabotere" et nyt system. Endelig kan der let opstå problemer når systemudvikleren må gå på kompromis med sin etiske og moralske opfattelse, hvor den konflikt med en rationel løsning. Systemudvikleren har således også behov for at anlægge et romantisk syn. Omvendt kan systemudvikleren ikke frasige sig det mekaniske syn, da formålet med systemudvikling i en virksomhed har til hensigt af forøge effektiviteten og dette er et af succekriterierne for at systemudvikleren kan beholde sit job. Systemudvikleren er således også nødt til at være dialektisk i sin opfattelse.

Jeg har i dette essay nu argumenteret for at alle parterne i systemudvikling er nødt til at være dialektiske i deres opfattelse uanset hvilket udgangspunkt der tages.