Evalueringsprojekt - bløde kvalifikationer januar 1995

Bjørk Busch, Inge Sørensen & Ole Dolriis

 

 

Evaluering af bløde kvalifikationer:

 

 

Overordnede betragtninger:

 

 

 

En bedømmelse af de bløde/personlige kvalifikationer vil altid bero på et subjektivt grundlag, idet udgangspunktet er bedømmerens livssyn. Der vil/kan være stor sammenfald i lærernes vurderinger, men modsætninger kan nemt opstå i forbindelse med f.eks en generationskløft.

Da bedømmelsen af bløde/personlige kvalifikationer tager udgangspunkt i det subjektive skal disse ikke være til ekstern brug.

Formålet med en bedømmelse af de bløde/personlige kvalifikationer kan kun tjene et formål: at give den bedømte person et redskab til at videreudvikle de sider som han/hun ønsker, at udvikle.

Hermed kan også konkluderes, at en evaluering ikke tjener noget formål, hvis der ikke gives muligheder for, at videreudvikle de bedømte sider.

Kvalifikationer, der har med social tilpasning at gøre, udvikles generelt af sig selv gennem samvær, og vil derfor også indgå i, hvad der kan bedømmes.

Det er vigtigt, at der ikke overskrides grænser, der ikke er psykologisk forsvarlige.

Man skal som lærer ikke forsøge sig som psykolog, da det kan give uheldige konsekvenser.

 

 

I forbindelse med bedømmelsen og arbejdet med de bløde/personlige kvalifikationer har vi primært focuseret på mulighederne på IA-udannelsen.

 

I det efterfølgende er de bløde/personlige kvalifikationer forsøgt opdelt i kategorier med nogle uddybende stikord:

1) Ydre fremtoning:

a) Situationsfornemmelse:

1. Hvor god er du til at opfatte en given situation.

2. Hvor god er du til at tilpasse din påklædning og optræden, herunder dit sprog, til en given situation (optræder du ens eller forskelligt når du er hjemme, i skolen eller ude på en virksomhed).

b) Holdninger:

1. Virker du generelt "firkantet" (opfatter alt som sort/hvidt) eller mere nuanceret i fremførelse af dine synspunkter.

c) Omgængelighed:

1. Er du imødekommende eller afvisende.

2. Optræder du med passende høflighed.

3. Hvordan reagerer du på et nederlag eller en sejr.

4. Humoristiske evner.

d) Selvtilid:

1. Hvor selvsikker er din optræden (er du nærmest selvudslettende eller meget selvsikker).

2. Hvordan reagerer du i en lidt "presset" situation.

e) Modenhed:

1. Optæder du voksent eller barnligt.

2. Kan du modtage / give kritik på en konstruktiv måde.

3. Optræder du ansvarsbevist.

f) Social adfærd:

1. Er du indvidualist eller fungerer du bedst i en guppe.

2. Tager du initiativ til samarbejde.

3. Hvem vil du helst samarbejde med (er det dem der er fagligt stærkere eller dem der er svagere, eller er det dem der er på dit eget niveau).

4. Hvor god er du til at udvise tolerance og respektere personer der adskiller sig væsentlig fra dig, enten med hensyn til udseende og adfærd eller med hensyn til holdninger.

2) Personlig indsats:

a) Ambitioner og målrettethed:

1. Hvor god er du til at opstille et realistisk personligt ambitionsniveau.

2. Hvor god er du til at opstille målrettede handlinger i forhold ambitioner.

b) Selvstændighed:

1. Hvor god er du til selv at tage initiativ til løsning af personlige opgaver/problemer.

c) Ordensans og præsition:

1. Hvor god er din ordensans og personlige krav til pertentlighed.

2. Hvor god er du til at opstille og overholde egne tidsfrister.

d) Engagement:

1. Hvor god er du til at engagere dig i opgaver/stof, der har din umiddelbare personlige interesse (arbejdsindsats).

2. Hvor god er du til at engagere dig i trivielle opgaver/stof (arbejdsindsats).

e) Koncentration:

1. Hvor god er du til at koncentrere dig, i forbindelse med opgaver af kortere varighed.

2. Hvor god er du til at koncentrere dig, i forbindelse med opgaver af af længere varighed.

f) Kreativitet:

1. Er du god til selv at finde på løsningsmetoder, eller følger du helst tidligere anviste metoder.

2. Hvor god er du til at finde på utraditionelle løsninger.

3) Optræden i samarbejdssituationer:

a) Lydhørhed:

1. Hvor god er du til at lytte.

2. Hvor god er du til at støtte andre i at formulere deres synspunkter, hvis de selv har svært ved det.

3. Tager du initiativ til at få andres synspunkter frem.

b) Diplomatiske evner:

1. Hvordan reagerer du på situationen, når dine synspunkter afviger meget fra andres.

2. Hvordan reagerer du på situationen, når andre ikke kan forliges.

c) Samarbejdsevne og vilje:

1. Tager du initiativ til samarbejde eller lader du andre om at tage initiativet.

2. Hvor god er du til at tage initiativ til løsninger.

3. Hvor god er du til at få andre til at tage initiativ.

4. Hvor god er du til at uddelegere opgaver.

5. Er du dominerende eller opofrende ("lad de andre få deres vilje").

6. Hvordan er din fleksibilitet - søger du kompromis.

7. Hvordan er din gennemslagskraft (dine evner til at overbevise andre og føre ideer til handling).

8. Hvor god er du til at overholde tider og aftaler - pligtopfyldende.

9. Er du loyal over for fælles beslutninger og arbejde.

10. Hvor god er du til at engagere dig og vise interesse i forbindelse med gruppearbejde.

11. Hvordan er din arbejdsindsats i forhold til guppens mål.

12. Hvor god er du til at planlægge / medvirke til planlægning.

13. Hvor god er du til at medvirke med kreative tiltag.

Evaluering og udvikling af de bløde/personlige kvalifikationer:

 

1) Ydre fremtoning:

Evalueringsmulighed:

Der er i denne gruppe tale om meget følelsesladede emner, hvor en direkte evalueringskonfrontation er meget vanskelig.

Evalueringen må ske gennem den adfærd omgivelserne udsætter den enkelte for og efterfølgende selvevaluering.

En synliggørelse og behandling af kvalifikationernes betydning kan give støtte til en selvevaluering.

Udviklingsmuligheder:

En synliggørelse og behandling af kvalifikationernes betydning.

Skabelsen af samarbejdssituationer.

Skabelsen af præsentationssituationer.

2) Personlig indsats:

Evalueringsmulighed:

Der er generelt gode muligheder for at evaluere disse kvalifikationer gennem dialog mellem den enkelte studerende/elev og en eller flere lærere.

Vedrørende punkt A & B er en evaluering vanskelig, idet uddannelsen ikke lægger op til, at der arbejdes med området.

Vedrørende de resterende punkter vil en evaluering kunne ske i form af samtale mellem de enkelte faglærere og den studerende/eleven. Der vil totalt set være fag, der indrager alle disse punkter, idet ikke alle fag lægger lige stor vægt på de enkelte kvalifikationer.

Udviklingsmuligheder:

En synliggørelse og behandling af kvalifikationernes betydning.

Vedrørende punkt A & B, er det nødvendigt, at der defineres specielle udviklingsmuligheder evt. i et af de eksisterende fag.

Vedrørende de øvrige kan udviklingen foretages inden for de eksisterende fag.

3) Optræden i samarbejdssituationer:

Evalueringsmulighed:

Evaluering vil med fordel kunne foretages i forbindelse med længerevarende gruppe-/projektarbejde.

Evalueringen kan med fordel foretages som gruppeevaluering af de studerende/eleverne selv.

Udviklingsmuligheder:

En synliggørelse og behandling af kvalifikationernes betydning.

Udviklingen vil bedst kunne foretages gennem længerevarende tværfagligt gruppe-/projektarbejde. Da dette er en naturlig del af IA uddannelsen, kan det ske inden for de eksisterende rammer.